X

Slip for teknisk bøvl med en WordPress serviceaftale

Moderne hjemmesider skal opdateres og vedligeholdes løbende. Der skal også tages daglig backup. Mange små og mellemstore virksomheder har dog hverken tid eller den nødvendige tekniske viden til selv at klare opgaven.

En WordPress serviceaftale sikrer, at din hjemmeside altid fungerer optimalt – uden at du behøver at bekymre dig. Men hvad skal du forvente af en professionel WordPress serviceaftale? Det gennemgår jeg her.

Hvem tilbyder WordPress serviceaftaler?

WordPress serviceaftaler tilbydes typisk af erfarne webdesignere og specialiserede hjemmesidedesignere, der er eksperter i WordPress.

Det vigtigste er at vælge en webdesigner, der har stor erfaring og tydelige referencer.

Når du vælger en professionel WordPress serviceaftale hos en erfaren webdesigner som fx Rene Sejling, får du sikkerhed for, at opdateringer, backup og sikkerhed håndteres effektivt.

Hvad skal en serviceaftale som minimum indeholde?

En professionel WordPress serviceaftale skal sikre, at du altid har en driftssikker, hurtig og sikker hjemmeside.

En serviceaftale bør derfor som minimum indeholde:

  • Løbende opdateringer af WordPress, plugins og temaer
    Vigtigt for både sikkerhed og funktionalitet.
  • Daglig backup
    Sikrer, at du hurtigt kan genskabe din hjemmeside, hvis noget går galt.
  • Sikkerhedsovervågning
    Daglig scanning af din hjemmeside for malware og virus.
  • Oppetidsovervågning
    Løbende kontrol med, om hjemmesiden fungerer korrekt, og hurtig handling, hvis der opstår problemer.
  • Gratis supporttid
    Hurtig og effektiv hjælp til småopgaver. Du slipper for at bruge kostbar tid på ting, der driller.

Du kan typisk vælge mellem forskellige serviceaftaler, alt efter størrelsen på din hjemmeside eller webshop, og hvor ofte du opdaterer.

Hvorfor er opdatering og backup vigtigt?

Regelmæssige opdateringer er helt centrale for sikkerheden. Hackere udnytter nemlig ofte sikkerhedshuller i gamle og ikke-opdaterede plugins eller temaer, som gør hjemmesiden sårbar.

Daglig backup betyder, at du altid har en frisk kopi af din hjemmeside klar, hvis uheldet er ude, og din hjemmeside bliver hacket.

Det giver dig ro i maven, fordi du ved, at du hurtigt kan få hjemmesiden reetableret, uden at miste vigtige data. I nogle serviceaftaler er oprensning efter hacking gratis.

Hvad koster en WordPress serviceaftale?

Prisen på en WordPress serviceaftale afhænger af, hvad aftalen indeholder. Typisk ligger priserne fra ca. 600 kr. ekskl. moms pr. måned for en hjemmeside og op til 1.400 kr. ekskl. moms for en webshop, der ofte opdateres og har vokseværk.

En god WordPress serviceaftale giver dig:

  • Driftsikkerhed: Ved opdateringer kan plugins og tema komme til at konflikte med hinanden og skabe tekniske problemer. En WordPress-ekspert ved, hvornår det kan gå galt og kan derfor teste og sikre, at alt kører, som det skal.
  • Optimal sikkerhed mod hacking: Når plugins og tema opdateres løbende, bliver potentielle sikkerhedshuller lukket.
  • Mere tid til drift af din virksomhed: Du slipper for at bøvle med det tekniske på din hjemmeside.
  • Hurtig løsning af problemer: Vælger du er serviceaftale, der har gratis supporttid inkluderet, kan du få hurtig og effektiv hjælp, når noget driller.

Kort sagt: Med en professionel WordPress serviceaftale overlader du alt det tekniske til en erfaren specialist. Du får frigjort tid og ressourcer, så du kan koncentrere dig om din kerneforretning og dit speciale.