1. Indledning

Denne beretning omfatter Udenrigsministeriets bilaterale NGO-bistand på udviklingsområdet samt som noget nyt humanitær bistand gennem danske hjælpeorganisationer for kalenderåret 2003. NGO'ernes andel af midler, der stammer fra andre bevillinger end NGO-bevillingen og den humanitære bevilling, henunder bl.a. midler fra Naboskabsprogrammet, rekvirerede opgaver samt midler til aktiviteter, der finansieres over oplysningsbevillingen, er således ikke omfattet af beretningen.

Beretningen blev forelagt Styrelsen for Internationalt Udviklingsarbejde på et møde den 14. april 2004.

2. NGO-bistanden i 2003

Strategien for Danmarks udviklingspolitik, "Partnerskab 2000" og Regeringens bud på prioriteter i dansk udviklingsbistand, En verden til forskel fra juni 2003, udstikker det overordnede grundlag både for så vidt angår den bilaterale udviklingsbistand og den humanitære bistand kanaliseret gennem danske NGO'er.

2.1. Udmøntning af Civilsamfundsstrategien

"Partnerskab 2000" fremhæver, at formålet med at yde støtte til NGO-projekter bl.a. er, at støtte udviklingen af et aktivt civilsamfund gennem etableringen af partnerskaber i udviklingslandene. "Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene -herunder samarbejdet med de danske NGO'er" (Civilsamfundsstrategien), udstikker det mere detaljerede grundlag for samarbejdet med de danske NGO'er, der gennemfører projekter i udviklingslandene.

Med det formål at støtte NGO'ernes kompetenceudvikling i forhold til Civilsamfundsstrategien, både for så vidt angår fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning, samarbejdet med civilsamfundet herunder etablering af partnerskaber i udviklingslandene samt folkelig forankring i Danmark, føres en løbende dialog med de danske organisationer, hvor de centrale udfordringer for den enkelte organisation diskuteres. Derudover foregår der et mere systematisk arbejde via Projektrådgivningen, der udbyder kurser og rådgiver konkret om udformningen af ansøgninger for mindre projekter. Dialogen sker med afsæt i en erkendelse af de danske NGO'ers forskellige udgangspunkter og forskelle i lokale forhold i landene i Syd.

Med hensyn til nye projekter lægges der vægt på, at ansøgningerne afspejler konkrete aktiviteter med baggrund i analyser af lokale forhold i relation til centrale komponenter i Civilsamfundsstrategien, men der er ikke absolutte krav til omfang og udformning. Det skal præciseres, at Civilsamfundsstrategien ikke sigter på at udelukke støtte til serviceydelser. Men det er vigtigt, at serviceydelser ses i sammenhæng med fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer. Et projekt, der tilbyder fattige grupper adgang til serviceydelser, kan styrke den lokale NGO's troværdighed og lokale forankring og dermed skabe et godt udgangspunkt for fortalervirksomhed.

Generelt vurderes, at langt de fleste organisationer arbejder seriøst med at omsætte Civilsamfundsstrategiens målsætninger om at støtte fremvæksten af et dynamisk civilsamfund i udviklingslandene, der deltager aktivt i samfundslivet og bidrager til demokratisk udvikling med vægt på fattigdomsbekæmpelse. Men der er også en voksende erkendelse af de krav, dette stiller til NGO'erne om f.eks. lokalkendskab, fleksibilitet og til åben dialog med lokale partnere om deres mål og ønsker, f.eks. i relation til balancen mellem serviceydelser og fortalervirksomhed, samt partnerens repræsentativitet og interne demokrati.

NGO'ernes folkelige forankring har i de seneste år jævnligt været analyseret og drøftet politisk. Som led i arbejdet med at styrke NGO'ernes folkelige forankring fik Folketingets Udenrigsudvalg i juni 2003 oversendt rapporten om "De danske NGO'ers folkelige forankring". Den belyser mangfoldigheden i den danske NGO-verden og vurderer særligt, hvordan de store organisationer er forankret i det danske samfund. Rapporten illustrerer, at de danske NGO'er er bredt og forskelligt forankret. Rapporten beskæftiger sig både med kvantitative kriterier som antal medlemmer, omfanget af frivilligt arbejde og indsamlede midler og med mere kvalitative aspekter som graden af involvering af befolkningen, oplysningsvirksomhed og kontaktflader i samfundet. Som led i det videre arbejde opstiller rapporten endvidere en række politiske målsætninger, som Udenrigsministeriet i løbet af 2004-2005 vil skulle forfølge med henblik på yderligere at sikre en styrkelse af den folkelige forankring. Udfordringerne er konkretiseret i følgende punkter:

• At den samlede ramme for støtten til NGO'ernes udviklingsaktiviteter vil forblive uændret, men at der fra 2004 vil ske en begrænset og gradvis omfordeling af midler fra Mellemfolkeligt Samvirke og de seks organisationer med rammeaftaler til den brede kreds af NGO'er, der får støtte til enkeltprojekter. Dette åbner mulighed for, at store såvel som små og nye organisationer kan indgå i alliance-projekter, der fiansieres som enkeltprojekter.
• At der for enkelte af de store NGO'er, der modtager betydelige støttemidler, vil blive stillet specifikke krav til udbygningen af deres folkelige forankring.
• At Danida sammen med Projektrådgivningen vil arbejde aktivt for at inddrage nye kredse i det danske civilsamfund i det langsigtede udviklingssamarbejde.
• At der vil ske en videreudvikling af metoder til kortlægning og vurdering af folkelig forankring med henblik på at forbedre ansøgnings- og rapporteringsparadigmer.
• At der på denne baggrund vil ske en udbygning af dialogen mellem de enkelte organisationer og Danida om hver organisations folkelige forankring.

Rapporten stiller endvidere i udsigt, at Folketingets Udenrigsudvalg i 2004 vil blive holdt orienteret om udviklingen i dette arbejde gennem en opdateret rapport om NGO'ernes folkelige forankring.

2.2. Udmøntning af strategien for Danmarks humanitære bistand

Både "Partnerskab 2000" og "Strategi for Danmarks humanitære bistand" (januar 2002) tildeler de danske NGO'er en central rolle på det humanitære område. NGO'erne har således gennem årene opnået status som vigtige og kompetente partnere for Udenrigsministeriet i gennemførelsen af dansk humanitær bistand. Der er herunder udviklet et tillidsforhold, der gør det muligt at stille midler til rådighed for iværksættelse af humanitære indsatser med endog meget kort varsel og - om nødvendigt - tilpasse aktiviteter til ændringer i behovene.

I samarbejdet med de danske humanitære NGO'er lægges vægt på et veldokumenteret grundlag for bedømmelse af organisationernes kapacitet til at udføre humanitære opgaver. I denne forbindelse spiller kapacitetsundersøgelser, evalueringer samt den løbende afrapportering en vigtig rolle. For de større organisationer er dialogen formaliseret i forbindelse med gennemførelse af årsforhandlinger og løbende deltagelse i Den Humanitære Kontaktgruppe, der er det centrale organ for overordnet planlægning og koordination af danske humanitære indsatser.

Med henblik på at planlægge samarbejdet i 2003 gennemførtes årsforhandlinger med Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, Caritas Danmark, ADRA Danmark, Læger Uden Grænser og Mission Øst. Forhandlingerne fokuserede på centrale tværgående emner, herunder organisationernes overordnede humanitære prioriteringer, samarbejdet i den forløbne periode samt en gennemgang af igangværende indsatser og nye ansøgninger for 2003. Fælles for forhandlingerne var, at NGO'erne blev tilskyndet til at tilpasse indsatsernes geografiske spredning i forhold til egen kapacitet og medvirke til sikring af den nødvendige koordination med andre aktører i forhold til de enkelte indsatser.

2.3 Deltagelse i internationalt samarbejde

Udenrigsministeriet deltog i 2003 i flere moder i EU-kommissionens forvaltningskomite vedrørende NGO-bistanden sammen med repræsentanter fra andre medlemslande. Centralt i drøftelserne stod anvendelsen af EU's budgetlinie for NGO-bistand, herunder udarbejdelse af principper og retningslinier for det fremtidige samarbejde.

Som led i denne drøftelse gennemførtes arbejdsgruppemøder med deltagelse også af NGO-repræsentanter fra medlemslandene, ligesom der med det italienske formandskab som vært gennemførtes et seminar i Palermo, der formulerede en række anbefalinger, som forventes at indgå i et endeligt revideret regelsæt, der træder i kraft i 2005. Der var på seminaret i Palermo deltagelse af den danske EU-NGO platform.

Som led i koordinationen af EU's humanitære bistand deltog Udenrigsministeriet endvidere i en arbejdsgruppe under ECHO, der beskæftigede sig med medlemslandenes og ECHO's regler og procedure i forhold til den humanitære NGO-bistand. Arbejdsgruppen anbefalede at koordinationen blandt EU-landene blev styrket i forhold til den humanitære NGO-bistand, men afstod fra anbefalinger om fælles EU-procedurer på området.

3. Danida-finansierede NGO-aktiviteter i 2003

Nærværende afsnit giver sammen med de til beretningen knyttede bilag et samlet billede af NGO-bistanden i 2003, både for så vidt angår størrelse, fordeling på organisationer og bistandens geografiske og sektormæssige fordeling.

3.1 NGO'ernes andel af bistanden

I forbindelse med Finanslov 2002 blev den bilaterale NGO-bistand reduceret med 9,5 pct. For rammeorganisationerne og Mellemfolkeligt Samvirke blev dette udmøntet ved en tilsvarende reduktion af de overordnede tilskud, der herefter fastholdtes på det justerede niveau. Med "En verden til forskel" og "De danske NGO'ers folkelige forankring" fra juni 2003 lægges op til en yderligere reduktion af bevillingerne til rammeorganisationerne og Mellemfolkeligt Samvirke med 5 pct. i 2004 stigende til ca. 10 pct. i 2006. Intentionen er, at omprioritere de herved frigivne midler til en bredere kreds af NGO'er og andre nye samarbejdsformer i overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien fra oktober 2000.

Bevillingerne til den humanitære bistand finansierer både den bistand, der kanaliseres gennem danske NGO'er og relevante FN-organisationer samt direkte statslige aktiviteter, som f.eks. udsendelse af personel over det Internationale Humanitære Beredskab (IHB) og indsatser gennemført af Beredskabsstyrelsen. Størrelsen af den humanitære NGO-bistand i de enkelte kalenderår kan derfor svinge og ikke alene tilskrives ændringer i de humanitære bevillingers størrelse, men også ændrede prioriteringer i forhold til, hvilke kanaler der i de enkelte kriser har været mest hensigtsmæssige at anvende.

I 2003 udgjorde de samlede udgifter til bilateral NGO-bistand i alt 866,3 mio. kr., hvilket svarede til ca. 8,3 pct. af den samlede danske udviklingsbistand. Udgifterne til humanitær bistand gennem NGO'erne beløb sig til i alt 276,7 mio. kr., svarende til ca. 34,3 pct. af den samlede humanitære bistand. Fordelingen af bistanden på hovedområder (2002-tallene er angivet som sammenligningsgrundlag) fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1: NGO-bistandens fordeling på hovedområder

3.2 Udbetalinger i 2003 til de enkelte organisationer

Fordelingen af de større udbetalinger på organisationer fremgår af tabel 2 nedenfor. Heraf fremgår, at 76,3 pct. af udbetalinger til aktiviteter over den bilaterale NGO-bevilling og 80,5 pct. af de humanitære bidrag blev kanaliseret gennem følgende 10 organisationer:

Folkekirkens Nødhjælp har som mål at hjælpe undertrykte og svage befolkningsgrupper og at styrke deres muligheder for ved egen hjælp at ændre de forhold, der forårsager deres marginalisering. Dette gøres gennem humanitær nødhjælp og langsigtet udviklingsbistand. Folkekirkens Nødhjælp arbejder både multilateralt - især gennem Det lutherske Verdensforbund, Verdenskirkerådet og det koordinerende kirkelige forum for nødhjælp, ACT - og bilateralt i samarbejde med lokale kirker, kirkeråd og folkelige organisationer. I 2003 modtog Folkekirkens Nødhjælp 115,7 mio. kr. over NGO-bevillingen og 51,4 mio. kr. over den ekstraordinære humanitære bevilling.

Mellemfolkeligt Samvirke har som mål at fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet gennem samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser. I 2003 modtog Mellemfolkeligt Samvirke 163,3 mio. kr. over NGO-bevillingen. Heraf udgjorde tilskud til bl.a. organisationens administration 25,4 mio. kr.. Hertil kom, at der anvendtes 8,1 mio. kr. til renoverings- og forsendelsesbevillingen og 2,0 mio. kr. til den humanitære transportbevilling som Mellemfolkeligt Samvirke i begge tilfælde administrerer på Udenrigsministeriets vegne.

Dansk Røde Kors har som mål at forebygge og lindre menneskelig lidelse ved at forbedre vilkårene for de mest sårbare befolkningsgrupper gennem nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter i den tredje verden. Dansk Røde Kors' udviklingsindsatser sker overvejende gennem de nationale Røde Kors selskaber i udviklingslandene, mens Dansk Røde Kors' humanitære indsatser foregår i samarbejde med Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC) og Det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåneselskaber (IFRC). I 2003 modtog Dansk Røde Kors 72,8 mio. kr. over NGO-bevillingen og i alt 71,2 mio. kr. over den ekstraordinære humanitære bevilling og bevillingen til det Internationale Humanitære Beredskab.

Ulandorganisationen Ibis har som mål at sikre, at fattige og undertrykte mennesker kan få større indflydelse på deres egne livsvilkår. Organisationen udspringer af solidaritetsbevægelsen for de tidligere koloniers befrielse og uafhængighed samt af anti-apartheidbevægelsen og samarbejder primært med sociale og folkelige organisationer i civilsamfundet. Ibis' arbejde falder inden for fire fokusområder: Uddannelse, organisationsudvikling/støtte til civilsamfund, folkelig deltagelse i lokal regeringsførelse og globale strukturelle årsager til fattigdom. I 2003 modtog Ibis 120,7 mio. kr. over NGO-bevillingen og 2,7 mio. kr. over den ekstraordinære humanitære bevilling.

Dansk Flygtningehjælp har som formål at arbejde for at sikre flygtninges beskyttelse og at arbejde for varige løsninger på flygtningeproblemer i Danmark og internationalt. Dansk Flygtningehjælps internationale indsatser bidrager først og fremmest til at afhjælpe internationale flygtningeproblemer, herunder gennem løsning af repatrieringsopgaver og langsigtet hjælpearbejde til fordel for flygtninge og internt fordrevne. I 2003 modtog Dansk Flygtningehjælp i alt 75,4 mio. kr. over den ekstraordinære humanitære bevilling, bevillingen til det Internationale Humanitære Beredskab og bevillingen til flygtninge og internt fordrevne i nærområder.

Red Barnet har som mål at sikre, at særligt udsatte børn får opfyldt deres rettigheder og kan udvikle sig i sikre og stimulerende omgivelser. Arbejdet tager sit udgangspunkt i Børnerettighedskonventionen og foregår inden for rammerne af International Save the Children Alliance's globale program. Red Barnets overordnede strategi, der omfatter såvel den langsigtede udviklingsbistand som humanitær bistand, arbejder med to bredt definerede sektorer: Uddannelse og beskyttelse mod økonomisk, seksuelt og anden udnyttelse. I 2003 modtog Red Barnet 42,9 mio. kr. over NGO-bevillingen og 8,8 mio. kr. over den ekstraordinære humanitære bevilling.

Ulandssekretariatet fungerer som sekretariatet for LO og FTF og dertil knyttede fagforbunds udviklingssamarbejde. Ulandsekretariatet har som formål at fremme arbejdstagernes rettigheder og et stabilt arbejdsmarked for herigennem at skabe bedre arbejds- og livsvilkår. Der arbejdes sædvanligvis gennem et eller flere tematiske indsatsområder i Afrika, Asien og Mellemamerika, f.eks. inden for arbejdsmarkedslovgivning, forhandlingsteknik, arbejdsmiljø, bæredygtig miljøudvikling, AIDS-bekæmpelse og opbygning af demokratiske strukturer i de faglige organisationer. I 2003 modtog Ulandsekretariatet 47,5 mio. kr. over NGO-bevillingen.

ADRA Danmark (Adventist Development and Relief Ageny) har som overordnet mål at lindre akut nod samt at arbejde for en langsigtet og bæredygtig udvikling blandt fattige og underprivilegerede befolkningsgrupper og styrke deres muligheder for et værdigt liv. Udviklingsarbejdet gennemføres primært indenfor sundhed og uddannelse. I 2003 modtog ADRA Danmark 29,1 mio. kr. over NGO-bevillingen og 12,1 mio. kr. over den ekstraordinære humanitære bevilling.

CARE Danmark har som mål at forbedre eksistensgrundlaget for marginaliserede befolkningsgrupper i landområder i udviklingslandene bl.a. gennem bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. I 2003 modtog CARE Danmark 35,1 mio. kr. over NGO-bevillingen.

Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) har som mål for sit internationale udviklingsarbejde at styrke fagbevægelsen i fortrinsvis Mellemamerika, Caribien og det sydlige Afrika og herved bidrage til et stabilt arbejdsmarked samt bedre løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagere. SiD's udviklingsarbejde er afgrænset til de faglige områder og brancher, som forbundet selv organiserer, dvs. land- og skovbrug, industri, anlæg og byggeri samt transport. I 2003 modtog SID 26,1 mio. kr. over NGO-bevillingen.

Tabel 2. Fordeling af udbetalinger på organisationer i 2003 (mio. kr.):4

Organisationerne, der er opført i oversigten varierer en smule i forhold til den tilsvarende liste i NGO-beretningen 2002, hvilket primært skyldes, at nærværende liste i modsætning til tidligere også medtager humanitære bidrag. Der henvises i denne sammenhæng til bilag 1, der opregner samtlige organisationer, der i 2003 har modtaget bidrag over henholdsvis NGO-bevillingen og den humanitære bevilling. Det bemærkes, at der ud over de nævnte 10 organisationer løbende ydes bidrag over NGO-bevillingen til en lang række andre organisationer samt til enkelte andre organisationer over den humanitære bevilling. Der henvises i øvrigt til bilag 2, der opregner samtlige bevillinger tiltrådt i 2003 til bilaterale NGO-projekter, og bilag 3, der opregner samtlige udbetalinger i 2003 til NGO'erne over de humanitære bevillinger fordelt på konkrete indsatser.

3.3 Bistandens geografiske og sektormæssige fordeling

Som det fremgår af bilag 4 var NGO'ernes bilaterale projektbistand i 2003 fordelt på ca. 70 lande, hvilket er nogenlunde uændret i forhold til tidligere år. For den bilaterale projektbistand gjaldt i øvrigt:

• At den største andel gik til Afrika med 321,8 mio. kr., hvilket svarer til 37 pct. af NGO'ernes samlede bilaterale projektbistand. Udenrigsministeriets bilaterale bistand til Afrika udgjorde til sammenligning ca. 2,9 mia. kr. eller ca. 51 pct. af den samlede bilaterale bistand.
• At Asien modtog i alt 192,4 mio. kr., hvilket svarer til 22 pct. af NGO-bistanden. Udenrigsministeriets samlede bilaterale bistand var på 1,6 mia. kr. svarende til 28 pct. af den samlede bilaterale bistand.
• At Latinamerikas andel af den bilaterale NGO-bistand udgjorde 129,5 mio. kr. eller 15 pct. af NGO-bistanden. Udenrigsministeriets samlede bilaterale bistand udgjorde 524,2 mio. kr. eller 9 pct. af den bilaterale bistand.
• At de resterende 26 pct. af den bilaterale NGO-bistand blev anvendt til internationale og regionale aktiviteter. Det samlede forbrug til disse aktiviteter var 222,6 mio. kr. Heri indgik bl.a. udbetalinger til Mellemfolkeligt Samvirke.

I 2003 fordelte NGO'ernes bilaterale projektportefølje sig indenfor følgende sektorer:

• Social infrastruktur udgjorde 76,1 pct. af NGO'ernes projektportefølje.
• De produktive sektorer androg 22,9 pct. af projektporteføljen, herunder landbrugssektoren samt støtte til integrerede udviklingsprojekter m.v.
• Sektoren økonomisk infrastruktur tegnede sig for 1 pct. af projektporteføljen.

For de ekstraordinære humanitære bevillinger gjaldt:

• At den største del af bistanden var rettet mod indsatser i Afrika, der i 2003 modtog i alt 103,9 mio. kr. svarende til 42,2 pct. af de samlede ekstraordinære humanitære bidrag, der blev kanaliseret gennem NGO'erne. Hertil kom NGO'ernes udsendelse af nødhjælpspersonel.
• At NGO'erne modtog 42 mio. kr. og 38,9 mio. kr. til indsatser i henholdsvis Irak og Afghanistan. Hertil kom NGO'ernes udsendelse af nødhjælpspersonel.

4. Status for de forskellige samarbejdsformer

Nærværende afsnit gennemgår de finansierings- og samarbejdsformer, som er gældende i forhold til gennemførelse af NGO-aktiviteter i forbindelse med udmøntningen af Civilsamfundsstrategien og den humanitære strategi.

4.1 Rammeaftaler

Med indgåelse af rammeaftaler sigtes der på at skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i organisationernes planlægning, større fleksibilitet i projektgennemførelsen og mindre ressourcekrævende administration i Udenrigsministeriet. Rammeaftalerne hviler på kapacitetsanalyser af de pågældende organisationer, herunder deres overordnede strategier, administrative kapacitet og folkelige forankring samt en række støttekriterier for udviklingsprojekter, herunder landevalg, målgrupper, effekt og bæredygtighed. Fire organisationer har siden 1991/92 haft en rammeaftale med Udenrigsministeriet: Folkekirkens Nødhjælp, Ulandsorganisationen Ibis, Dansk Røde Kors og Ulandssekretariatet. I 1996 fik Care Danmark en rammeaftale og i 2001 Red Barnet. Der henvises i øvrigt til oversigten i bilag 5 over rammeaftaleorganisationernes forbrug på Danida-finansierede projekter i 2003.

Rammebevillingerne til organisationerne har hjemmel direkte på finansloven. Der gennemføres års forhandlinger hvert år i januar/ februar, der vil handle dels om faglige spørgsmål og dels om plantal for omfanget af støtte til den enkelte organisation i det følgende år. Endvidere vil der fremover blive gennemført egentlige tematiske reviews hvert tredje år (mod hidtil hvert andet år). De tematiske reviews vil blive fordelt, så der gennemføres et til to om året.

Omkring årsskiftet 2002/2003 gennemførtes tematiske review for hver af organisationerne. I første omgang gennemførtes et desk-studie om opfølgningen af tidligere kapacitetsanalyser. Derefter gennemførtes for de fleste organisationers vedkommende et dybtgående feltstudie af et udvalgt emne i et enkelt land. Endelig afholdtes et seminar med hver organisation om feltstudiets observationer og anbefalinger, og disse er efterfølgende blevet reflekteret i ansøgningerne om rammestøtte med henblik på drøftelse under årsforhandlingerne, der blev gennemført i januar/februar 2004. Endvidere er der gennemført stikprøvekontrol af rammeorganisationernes forvaltning både for så vidt angår finansielle aspekter som mere generelle administrative spørgsmål. Generelt vurderes organisationernes forvaltning at varre solid. Stikprøvekontrollen har givet anledning til en konstruktiv dialog, der har medført enkelte opstramninger hos flere organisationer, f.eks. vedrørende procedurer i relation til forhøjelser af allerede givne bevillinger og tilstrækkelig dokumentation af sagsbehandling i forbindelse med modtagelse af fremskridtsrapporter.

Nedenfor følger en kort gennemgang af de gennemførte tematiske reviews for så vidt angår den enkelte rammeorganisation.

- Folkekirkens Nødhjælp
Der gennemførtes et tematisk review vedrørende operationalisering af den rettighedsbaserede tilgang med udgangspunkt i programtypen fødevaresikkerhed. Reviewet omfattede dels et mere overordnet deskstudie, dels en mere dybdegående eksemplificering af problematikken ved et feltstudie af et rettighedsbaseret fødevaresikkerhedsprogram i Cambodia. Blandt hovedkonklusioner var, at Folkekirkens Nødhjælp var kommet langt i den strategiske planlægningsproces, men at der bl.a. udestod en yderligere præcisering af konceptet "fødevaresikkerhed". Det blev endvidere påpeget, at strategiprocessen havde været meget omkostningskrævende i form af tid og andre ressourcer, og at der nu først og fremmest var behov for at fokusere på den konkrete udmøntning af strategien., samtidig med en styrkelse af Folkekirkens Nødhjælps monitoreringssystem.

- Dansk Røde Kors
Der gennemførtes et tematisk review vedrørende operationalisering af organisationens strategi på sundhedsområdet. Undersøgelsen inddrog konkrete erfaringer fra et landsbybaseret sundhedsprogram (Community Health Programme) i Malawi. Reviewet konkluderede, at der var fulgt tilfredsstillende op på kapacitetsanalysens anbefalinger. Det konstateredes endvidere, at strategien på sundhedsområdet blev gennemført efter hensigten i Malawi, idet der dog blev efterlyst en højere grad af kvalitetssikring af aktiviteter.

- Ulandsorganisationen Ibis
Der gennemførtes et tematisk review i 2002 med det formål at vurdere Ibis' opfølgning på kapacitetsundersøgelsen fra 2000. Reviewet konkluderede, at Ibis generelt arbejdede på at gennemføre kapacitetsundersøgelsens anbefalinger. Udarbejdelse af Strategi 2005 var således et vigtigt skridt frem mod en yderligere afgrænsning af organisationens strategiske fokus.

- Ulandssekretariatet
I foråret 2003 blev et tematisk review af Ulandssekretariatets aktiviteter i Guatemala gennemført. Vurderingen af de gennemførte aktiviteter var generelt positive, men reviewet gav også anledning til forskellige anbefalinger med hensyn til Ulandsekretariatets rammeansøgning for perioden 2004 - 2007. Da det statslige tilskud til rammeaftalen med Ulandssekretariatet fjernes fra og med 2004 blev der ikke gennemført årsforhandlinger med Ulandssekretariatet vedrørende den kommende periode.

- CARE Danmark
Der gennemførtes i 2002-2003 et tematisk review, som konstaterede, at CDK generelt havde fulgt op på anbefalingerne i kapacitetsanalysen 12000 om omstilling til gennemførelse af projekter gennem lokale partnere og større vægt på fortalervirksomhed. Det blev vurderet, at CDK havde taget en række vigtige initiativer på det strategiske niveau, men fortsat måtte arbejde på at sikre, at omstillingen slog igennem på det praktiske plan.

- Red Barnet
Der gennemførtes et tematisk review i form at et deskstudie med det formål at vurdere Red Barnets opfølgning på kapacitetsanalysen fra 2000/2001. Reviewet konkluderede, at Red Barnet effektivt havde fulgt op på kapacitetsanalysens anbefalinger, selvom der stadig var områder, der skulle arbejdes videre med, bl.a. udvikling af indikatorer til et rettighedsbaseret monitoreringssystem.

4.2 Miniprogramaftaler

Miniprogramaftaler er programsamarbejdsaftaler mellem Udenrigsministeriet og NGO'er om støtte til mindre, nyskabende udviklingsprojekter op til 400.000 kr. Under aftalen kan udviklingsprojekter igangsættes inden for en forud fastsat ramme uden forudgående anmodning til Udenrigsministeriet. Projekterne anvendes bl.a. til afprøvning af bistandsstrategier og -metoder og mulige samarbejdspartnere i Syd.

Udenrigsministeriet havde i 2003 miniprogramaftaler med tre danske paraplyorganisationer: Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og De samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Miniprogrammerne anvendte i 2003 9,9 mio. kr., fordelt med 1,9 mio. kr. til DUF, 3,3 mio. kr. til DMR-U og 4,7 mio. kr. til DSI.

I 2001 fik DMR-U som en forsøgsordning endvidere stillet midler til rådighed over den humanitære bevilling til en nødhjælpspulje, hvorfra der kan bevilges op til 100.000, kr. i humanitær bistand i akutte lokale rodsituationer i områder, hvor medlemsorganisationerne har udsendte medarbejdere.

Aftalerne om miniprogrammer og frivilligprogrammer med DMR-U og DUF udløb i begyndelsen af 2003 og der er indgået nye miniprogramaftaler med organisationerne. Disse aftaler omfatter også personelprogrammerne, som i overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien fremover vil indgå som en integreret del af organisationernes samlede programaktiviteter.

Sideløbende med miniprogramaftalerne har DMR-U, DUF og DSI tidligere haft aftaler med Udenrigsministeriet om særskilte programmer for udsendelse af udviklingsarbejdere. Under frivilligprogrammerne har der i 2003 i alt været udsendt 22 frivillige primært til Afrika, hvoraf DMR-U havde 12 udsendte, heraf otte til Tanzania og DSI 10 udsendte, alle til Afrika. DUF havde ingen udsendte i 2003. Det samlede forbrug på frivilligprogrammerne var i 2003 11,8 mio. kr. fordelt med 0,9 mio. kr. til DUF (træningskursus for samarbejdspartnere i Latinamerika, Afrika og Asien), 5,1 mio. kr. til DMR-U og 5,8 mio. kr. til DSI.

I forbindelse med det forestående udløb af DSI's miniprogramaftale i 2004 og organisationens ønske om at indsende en ny ansøgning iværksattes i efteråret 2003 en gennemgang af miniprogrammet kombineret med en kapacitetsundersøgelse af DSI. Rapporterne vurderede, at programmet fortsat var støtteværdigt, og fremkom med en række anbefalinger bl.a. med henblik på yderligere at styrke fattigdomsorienteringen af projekter under miniprogrammet og at styrke de danske medlemsorganisationers kapacitet til at bidrage til organisationsudvikling hos partnerne i Syd.

4.3 Enkeltprojekter og alliancer

Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde tager stilling til ansøgninger om enkeltprojekter og allianceprojekter to gange årligt. Styrelsen spiller herved en central og direkte rolle i forhold til bevillingerne.  

I 2003 bevilgedes i alt 145,7 mio. kr. til projektansøgninger fra enkeltorganisationer. Af nedenstående tabel fremgår antallet af ansøgninger om enkeltprojekter og alliancer modtaget til de 17 ansøgningsrunder, der har fundet sted to gange årligt til og med 2003.

Tabel 3: Rundeansøgninger 1995-2003

	Antal ansøgninger	Antal bevilgede projekter	Antal ansøgninger henvist til forundersøgelse	Samlet bevilling (i mio. kr.)
1995	150	48	13	175
1996	101	41	8	124
1997	91	35	15	146
1998	102	42	18	158
1999	76	31	9	186
2000	70	26	1	116
2001	98	39	4	249
2002	69	31	9	176
2003	53	25	1	146
I alt	810	318	78	1476

Årsagen til det relativt lave antal ansøgninger i de seneste to år skal bl.a. ses i sammenhæng med, at Minipuljen, der administreres af Projektrådgivningen (jf. nedenfor under pkt. 6), nu for alvor er begyndt at fungere. Minipuljen har således siden november 2001 modtaget i alt 111 ansøgninger fordelt på 67 forskellige organisationer.

Uden for de to årlige ansøgningsrunder er der i 2003 endvidere behandlet bl.a. ansøgninger i form af enkeltforelæggelser, som har været genstand for særlige vurderinger (forundersøgelser) fra Udenrigsministeriets side. Opgørelsen i Bilag 1 over samtlige NGO-bevillinger i 2003 indeholder derfor flere bevillinger end ovenstående tabel.

4.4 Faglige netværk

Der blev i 2002 for første gang åbnet mulighed for, at danske NGO'er kan søge om støtte til faglige netværk. Ansøgning herom kan indgives løbende til Udenrigsministeriet. Netværksordningen forudsætter, at en enkelt af de deltagende NGO'er står som ansøger til netværksdannelsen og påtager sig det administrative ansvar over for Udenrigsministeriet.

I 2002 blev der modtaget seks ansøgninger om støtte til faglige netværk. Heraf bevilgedes støtte på 3,3 mio. kr. over tre år til en ansøgning fra Red Barnet vedrørende netværk for 24 organisationer om børn og unge. I 2003 blev der modtaget tre ansøgninger. Heraf bevilgedes støtte på 5 mio. kr. over tre år til en ansøgning fra Foreningen Sex og Samfund vedrørende et netværk for 18 organisationer om hiv/aids. Desuden fik WWF Danmark på vegne af et netværk for fem organisationer vedr. oprindelige folk, køn og naturressourceforvaltning en bevilling på 1,1 mio. kr. over to år. I slutningen af 2003 startede en planlagt evalueringsproces vedrørende Børn og Unge-netværket.

Konklusionerne fra den første fase af evalueringen understreger bl.a. vigtigheden af, at der ved tilrettelæggelsen af netværk lægges vægt på faglige loft med specificerede formål og kvantificerede resultater frem for bredere erfaringsudveksling.

De hyppigste årsager til afslag på ansøgninger om faglige netværk har været, at de generelt er for lønsumstunge, samt at ansøgningerne ikke har varret tilstrækkeligt detaljerede med hensyn til de aktiviteter, der påtænktes gennemført.

4.5 Humanitær bistand

NGO'erne modtager primært støtte til gennemførelse af humanitære indsatser over den ekstraordinære humanitære bevilling. Det være sig i form af organisationsspecifikke bevillinger, der medtager indsatser i en række længerevarende humanitære kriser, større bevillinger, der knytter sig til konkrete kriser, som det 12003 feks. var tilfældet med hensyn til Irak, samt mindre enkeltbevillinger, der oftest retter sig mod gennemførelse af indsatser i forhold til nye kriser.

Som det fremgår af bilag 1 blev der i 2003 udbetalt i alt 276,7 mio. kr. til danske hjælpeorganisationers indsatser i forbindelse med en række aktuelle kriser af både kortere og længere varighed. Dette kan være indsatser til fordel for flygtninge og internt fordrevne, humanitær minerydning, akut nødhjælp og fødevarebistand. Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp modtog endvidere rammelignede tilskud til gennemførelse af varehjælpsprogrammer, der primært bringes i anvendelse i forbindelse med akutte nødsituationer, herunder i forbindelse med naturkatastrofer.

Der var i 2003 i alt 16 organisationer og NGO-konsortier, der modtog støtte fra den ekstraordinære humanitære bevilling. Flere af organisationernes indsatser gennemføres inden for rammerne af internationale netværk, som f.eks. International Røde Kors, Red Barnet Alliancen og i tilfældet Folkekirkens Nødhjælp gennem det internationale kirkelige netværk, Action by Churches Together (ACT). I disse tilfælde spiller de danske organisationer en væsentlig rolle i forbindelse med tilrettelæggelse af de pågældende indsatser, herunder i forbindelse med at sikre fokus, effektivitet og virkning i arbejdet. Det er endvidere de danske organisationer, der er garant for indsatsernes kvalitet og gennemførelse i overensstemmelse med gældende retningslinier.

4.6 Delegat- og beredskabsprogrammer til humanitære formål

Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Læger uden Grænser modtager støtte fra bevillingen til Det Internationale Humanitære Beredskab til udsendelse af nødhjælpsmedarbejdere til humanitære indsatser.

Dansk Røde Kors udsender delegater til indsatser, der varetages af ICRC og IFRC. Delegaterne udsendes overvejende til opgaver indenfor katastrofeberedskab, nødhjælp, genopbygning og kapacitetsopbygning, og i mindre grad til længerevarende operationer. I 2003 blev der foretaget 59 udsendelser til indsatser i 32 lande primært i Afrika, Asien og Mellemøsten.

Dansk Flygtningehjælp udsender humanitært personel til indsatser, der varetages af FN-organisationer, særligt UNHCR og Verdensfødevareprogrammet. Sekunderingsberedskabet varetager opgaver indenfor bl.a. flygtningebeskyttelse, opbygning og monitorering af flygtningelejre, repatriering, transport og koordination af humanitære indsatser. 12003 blev der udsendt 51 personer, heraf 12 til Irak og syv til Liberia. Resten udsendtes til øvrige lande i Afrika, Asien og Mellemøsten.

Læger uden Grænser udsender humanitært personel til indsatser, der varetages af den internationale organisation Medicins Sans Frontieres. Opgaverne er hovedsageligt af medicinsk karakter, men omfatter også logistik og lokale administrationsopgaver. I 2003 blev der udsendt 15 personer til 10 lande i Afrika, Asien og Sydamerika.

4.7 Renoverings- og forsendelsesbevillinger

Mellemfolkeligt Samvirke har siden 1990 på Udenrigsministeriets vegne administreret den såkaldte Renoverings- og forsendelsesbevilling. Bevillingens overordnede formål er at støtte den sociale og økonomiske udvikling i udviklingslandene ved at yde støtte til mindre forsendelser af brugt udstyr, indsamlet og eventuelt renoveret i Danmark.

I 2003 blev 37 ansøgninger om renovering og forsendelse og 51 ansøgninger om forsendelse imødekommet, fordelt på 122 modtagende organisationer i 32 lande. Forbruget på bevillingen udgjorde 8,8 mio. kr. i 2003. Heraf blev 68 pct. anvendt til renoveringsformål, 31 pct. til forsendelse og 1 pct. til oplysningsarbejde i Danmark. Af det forbrugte beløb gik 75 pct. til aktiviteter vedrørende Afrika, 8 pct. til Latinamerika, 14 pct. til Mellemøsten og Østeuropa samt 3 pct. til Asien. Udstyret anvendes især inden for sundheds-, handicap- og undervisningssektorerne.

I den samlede aftaleperiode har omkring 200 danske organisationer/enkeltpersoner som brugere af bevillingen udført et betydeligt informationsarbejde og involveret mange mennesker, der ikke traditionelt beskæftiger sig med udvildingsarbejde i Danmark. Brugerne inviteres årligt til et informationsmøde arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke. Det er mødets formål at skabe et forum for erfaringsudveksling samt at styrke netværkssamarbejde vedrørende indsamlings- og renoveringsaktiviteter.

Mellemfolkeligt Samvirke har siden 1996 endvidere administreret en aftale vedrorende forsendelse af nødhjælpsudstyr, der finansieres med humanitære midler. Bevillingens overordnede formål er at støtte aktiviteter med et humanitært sigte i forbindelse med akutte natur- eller menneskeskabte katastrofer.

I 2003 blev 13 ansøgninger om forsendelse af nødhjælpsudstyr imødekommet, fordelt på otte organisationer og institutioner i otte lande. Forbruget på bevillingen udgjorde 2,0 mio. kr. i 2003, heraf udgjorde de 0,5 mio. kr. en forhøjelse af den oprindelige bevilling, begrundet i situationen i Afghanistan og Irak. Forsendelserne består hovedsageligt af hospitals- og hjælpemiddeludstyr.

4.8 Mellemfolkeligt Samvirke

I 1993 blev det daværende frivilligprogram omlagt til det nuværende partnerskabsprogram, MSiS (MS i Syd). Programmet sætter partnerskabstanken og det tværkulturelle samarbejde mellem organisationer i fokus. Ambitionen er at skabe et langsigtet og forpligtende samarbejde mellem Mellemfolkeligt Samvirke og partnerne i Syd, men også mellem ulandsorganisationer indbyrdes i programlandene. Kernen i programmet er udvikling af organisatorisk og institutionel kapacitet samt menneskelige ressourcer i de lokale organisationer, der således bliver bedre til selv at gennemføre udviklingsaktiviteter.

Mellemfolkeligt Samvirkes partnerskab med samarbejdsorganisationer i Syd er baseret på aftaler, der fastlægger omfanget af og målet med samarbejdet. Mellemfolkeligt Samvirke havde ultimo 2003 indgået forskellige typer aftaler med 209 organisationer omfattende NGO'er, smågrupper i lokalsamfundet og i mindre grad myndigheder på distriktsniveau.

MSiS arbejder i syv lande og to regioner Mellemamerika og Afrika med hovedvægt på det østlige og sydlige Afrika. Mellemfolkeligt Samvirke har landekontorer i Nepal, Kenya, Mozambique, Tanzania, Uganda, Zambia og Zimbabwe samt regionale kontorer i El Salvador og Lesotho. Dertil kommer et træningscenter i Tanzania, som uddanner danske udviklingsarbejdere og tilbyder kurser for organisationer primært i det østlige Afrika.

I 2003 blev der udsendt udviklingsarbejdere svarende til 145 årsværk, hvilket repræsenterer et mindre fald i forhold til 2002. Tendensen har været faldende siden 1998, hvor der blev udsendt 216 årsværk. Udsendelse af udviklingsarbejdere er fortsat en meget central aktivitet i MSiS, men Mellemfolkeligt Samvirke vil tilstræbe en mere fleksibel anvendelse af udviklingsarbejdere. På vegne af Udenrigsministeriet administrerer Mellemfolkeligt Samvirke samarbejdet med FN's Frivillig-program, United Nations Volunteers (UNV). Mellemfolkeligt Samvirke har løbende udsendt ca. ni udviklingsarbejdere til lande som Mellemfolkeligt Samvirke ikke i forvejen har samarbejdsaftaler med. Der var ultimo 2003 udsendt 12 UNV'er til Etiopien, Malawi, Sri Lanka, Laos, Peru og Bolivia.

Mellemfolkeligt Samvirkes budgetramme var 138 mio. kr. i 2003 og administrationsbidraget var 25,5 mio. kr.. Rammen er reduceret i forhold til niveauet i 2001. Alle programmer er blevet reduceret med 6%; det regionale program for det sydlige Afrika er under afvikling og lukkes endeligt i 2004; programmerne i Mozambique og Tanzania er reduceret til 60% af det tidligere niveau; og et antal stillinger på hovedkontoret i København og kontoret i Århus (nedlægges endeligt 2004) er gennem afskedigelser af personale blevet skåret væk.

Der blev i 2003 gennemført en ekstern evalueringen af Mellemfolkeligt Samvirke. Evalueringens overordnede vurdering af Mellemfolkeligt Samvirke var generelt positiv, og evalueringen fandt, at Mellemfolkeligt Samvirke på en række punkter, hvor tidligere undersøgelser har påvist svagheder, arbejdede professionelt og aktivt på at opnå forbedringer. Mellemfolkeligt Samvirke har iværksat en række tiltag til opfølgning af evalueringens centrale anbefalinger.

5. Projektrådgivningen

Projektrådgivningen er en sammenslutning af små og mellemstore NGO'er i Danmark, som siden juni 1996 har modtaget støtte til en konsulentordning fra NGO-bevillingen.

Konsulentordningen er nu inde i fase 3 (2002-2006) med et budget på 20,2 mio. kr.

Formålet med Projektrådgivningens konsulentordning er at tilbyde rådgivning om projektvirksomhed i udviklingslandene. Der sigtes især på organisationer med begrænset projekterfaring. Foreningens formål er desuden at danne ramme for fælles initiativer blandt medlemmerne, herunder at fremme erfaringsudvekslingen.

Projektrådgivningen havde ved dannelsen i 1995 knap 40 medlemsorganisationer, men er i 2003 vokset til mere end 150 medlemsorganisationer. Medlemsorganisationerne dækker et meget bredt udsnit af de små og mellemstore NGO'er. Tilsammen har medlemskredsen en meget bred folkelig forankring og en stor mangfoldighed med hensyn til formål, medlemsbasis, geografiske placering og lokale samarbejdspartner.

Foruden at tilbyde rådgivning i forbindelse med projektvirksomhed samt gennemfare kurser og informationsmøder har Projektrådgivningen også det administrative ansvar for "Puljen til mindre indsatser" (Minipuljen).

Formålet med Minipuljen er at støtte danske organisationers udviklingsaktiviteter gennem en fleksibel ordning, hvor kravene er afstemt til aktiviteternes begrænsede omfang, de begrænsede ansøgningsbeløb og det forhold, at de ansøgende organisationer overvejende baserer deres arbejde på frivillige indsatser. Det er også hensigten med Minipuljen, at man herigennem kan styrke den folkelige forankring af den danske udviklingsbistand.

Minipuljen giver mulighed for, at små danske NGO'er kan deltage i udviklingssamarbejdet, samt at mindre og mellemstore NGO'er får chancen for at afprøve f.eks. nye samarbejdspartnere og mindre indsatser uden for tidligere kompetenceområder. Minipuljen kan finansierer mindre projekter og partnerskabsaktiviteter med beløb op til 1 mio. kr. samt give støtte til afsluttende projektforberedelser med en beløbsgrænse på 60.000 kr. Der er intet krav om medlemskab af Projektrådgivningen for at kunne modtage støtte fra Minipuljen.

I 2003 blev der gennemført tre ansøgningsrunder med i alt 41 ansøgninger. Af disse blev 21 ansøgninger godkendt med et samlet budget på 10,5 mio. kr. I forhold til 2002 blev et stigende antal ansøgninger godkendt 12003, hvilket har medført, at bevillingsprocenten er steget fra 35 % til 51 %.

En positiv erfaring med Minipuljen allerede efter forholdsvis kort tid er, at nye organisationer er kommet på banen. Foreløbig har 14 danske NGO'er, som ikke tidligere har modtaget støtte fra Udenrigsministeriet til udviklingsprojekter, fået godkendt projekter i udviklingslandene.

Med henblik på yderligere at øge bredden i den folkelig forankring af udviklingsbistanden fik Minipuljen i efteråret 2003 forøget sin bevilling med 64,3 mio. kr. for en treårig periode (2003-2006). 1 denne forbindelse blev det besluttet at yde en særlig indsats overfor mindre erfarne NGO'er, f.eks. gennem rådgivning, kurser og udformning af ansøgningsskemaer, for herigennem at bidrage til, at en større kreds af disse NGO'er får godkendt udarbejdede projektansøgninger.

6. Kapacitetsanalyser, projektvurdering og -opfølgning

Udenrigsministeriet har i 2003 i samarbejde med en række NGO'er gennemført forundersøgelser af et antal projekter. I forbindelse med projektansøgninger indsendt i 2002 blev det besluttet at iværksætte forundersøgelse i ni tilfælde, hvoraf flere er gennemført i 2003. I forbindelse med projektansøgninger i 2003 har Udenrigsministeriet besluttet at iværksætte en enkelt forundersøgelse.

Der foretages endvidere med jævne mellemrum kapacitets- og forundersøgelser af NGO'er, der er i færd med at udbygge projektporteføljen og styrke deres organisation. Derudover overvejes sådanne undersøgelser altid i forbindelse med teknisk komplicerede og/eller store projektansøgninger. De forskellige gennemgange og analyser foretages som udgangspunkt af eksterne konsulenter. Herudover gennemfører Udenrigsministeriet projektbesog, oftest i tilknytning til ovennævnte projektgennemgange.

I 2003 blev der bl.a. gennemført projektbesøg i Bangladesh, Bolivia, Cambodia, Guatemala, Malawi, Niger og Vietnam.

Foruden de allerede i forbindelse med rammeorganisationerne nævnte analyser, blev følgende undersøgelser iværksat 12003:

• En kapacitetsanalyse af RCT (og IRCT)
• Et administrativt studie af RCT (og IRCT)
• Et review af RCT's (og IRCT's) dokumentation, forskning og rehabiliteringsarbejde
• En kapacitetsundersøgelse af Dansk Handicap Forbund
• Et review og en forundersøgelse af Dansk Handicap Forbunds aktiviteter i Nicaragua
• En forundersøgelse af Ghana Venskabsgrupperne i Danmarks ansøgning om tilskud til "Alfabetisering og udvikling i Nordghana, fase 3"
• En forundersøgelse af Caritas' ansøgning om tilskud til "Videnshuse - bedre adgang til skoleuddannelse for indianske børn i landområder" i Bolivia.
• En forundersøgelse af Caritas' ansøgning om tilskud til projektet "Organisationsudvikling af FyA - et partnerskab i kampen mod fattigdom" i Bolivia.
• Kapacitetsundersøgelse af Danmarks Jægerforbund
• Kapacitetsundersøgelse af ADDA
• Kapacitetsundersøgelse af Nepenthes

Bilag 1: NGO-bistanden i 2003 fordelt på organisationer

Bilag 2: Bevillinger over NGO-rammen til private danske organisationers udviklingsprojekter, 2003

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)	Interregionalt	Miniprogram 111 (DUFs globale program)	2003-2007	21.086
Dansk Missionsråds Udviklings afdeling	Interregionalt	Miniprogram, fase 5	2003-2007	33.100
Projektrådgivningen	Interregionalt	Minipulje, fase 2	2003-2006	64.300
I alt				118.486

Bilag 3: Humanitær bistand gennem NGO'er i 2003 fordelt på organisationer

ADRA (Adventisternes hjælpeorganisation)	12.083.804
Genetablering af landbrug for tørkeramte i Zambia	2.600.000
Støtte til genbosættelsesprojekter i Burundi	2.950.000
Støtte til sundheds- og uddannelsesprojekter i Sydsudan	4.565.000
Støtte til alfabetiseringskurser for særligt udsatte i Somalia	1.000.000
Nødhjælp til intern fordrevne i Liberia	1.000.000
Tilbagebetalinger fra bevillinger givet tidligere år	(31.196)
Caritas Danmark	8.994.224
Afhjælpning af underernæring i Eritrea	3.500.000
Støtte til krigens ofre i Irak	2.000.000
Støtte til burmesiske flygtninge i Thailand og internt fordrevne i Burma	4.200.000
Tilbagebetalinger fra bevillinger givet tidligere år	(705.776)
Dansk Missionsråd	1.100.000
Støtte til Dansk Missionsråds nødhjælpspulje	1.100.000
DASS (Danish Assistance to the Self-Refiance Strategy)	4.375.000
Støtte til sudanesiske flygtninge i Uganda	4.375.000
DDG (Danish Demining Group)	14.020.969
Støtte til mineoplysning i det nordlige Kaukasus	2.157.632
Støtte til humanitær minerydning i Somalia	2.000.000
Støtte til humanitær minerydning i Afghanistan	10.005.510
Tilbagebetalinger fra bevillinger givet tidligere år	(142.173)
Dansk Flygtningehjælp	75.394.597
Støtte til rehabiliteringsprogrammer i Georgien	1.000.000
Støtte til kapacitetsopbygning af lokale institutioner i Azerbajdjan	1.000.000
Støtte til rehabiliteringsprogram for flygtninge og internt fordrevne i Liberia	1.700.000
Støtte til rehabiliteringsprogram og kapacitetsopbygning i Sri Lanka	8.910.200
Støtte til rehabiliteringsprogram i Montenegro	1.500.000
Støtte til rehabiliteringsprogram i Serbien	6.100.000
Indkomstskabende programmer for internt fordrevne og sårbare grupper i Makedonien	3.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Angola	8.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Somalia	10.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i det nordlige Kaukasus	12.000.000
Tematiske studier	400.000
Rehabiliteringsprogrammer for flygtninge og internt fordrevne i det sydlige Kaukasus	1.300.000
Støtte til internt fordrevne i Irak	9.700.000
Udsendelse af nødhjælpspersonale	11.768.000
Tilbagebetalinger fra bevillinger givet tidligere år	(983.603)
DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees)	-746.130
Støtte til ACBAR's koordination af nødhjælpsarbejde i Afghanistan	500.000
Tilbagebetalinger fra bevillinger givet tidligere år	(1.246.130)
Dansk Røde Kors	71.154.783
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Afghanistan	10.500.000
Støtte til rehabiliteringsaktiviteter i Serbien	1.505.958
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Angola	3.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Sudan	4.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Burma	4.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Palæstina	5.000.000
IFRC's katastrofefond	1.000.000
Varehjælpeprogrammet	9.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Nordkorea	5.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Congo	3.000.000
Nødhjælpsoperationer i Irak	10.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Liberia	2.000.000
Delegatprogrammet	17.000.000
Tilbagebetalinger fra bevillinger givet tidligere år	(3.851.175)
Folkekirkens Nødhjælp	51.441.281
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Angola	3.000.000
Støtte til humanitært minerydningsprogram i Angola	6.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Sudan	1.000.000
Støtte til humanitært minerydningsprogram i Sudan	4.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Burundi	2.300.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Nepal	2.500.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Thailand	4.000.000
Varehjælpsprogrammet	3.000.000
Rehabiliteringsaktiviteter i Etiopien	4.000.000
Støtte til humanitært minerydningsprogram i Irak	8.900.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Irak	5.400.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Sudan	2.000.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i det østlige Congo	3.000.000
Fødevarehjælp til Zimbabwe	3.000.000
Tilbagebetalinger og omposteringer fra bevillinger givet tidligere år	(658.719)
Fællessekretariatet for Dansk-Etiopiske Fællesinitiativ	2.566.867
Støtte til udviklingsorienteret nødhjælp i Etiopien	2.566.867
Ibis	2.693.000
Støtte til uddannelsesprogrammer for flygtninge og internt fordrevne i Angola	2.693.000
IAS (International Aid Service, Denmark)	2.504.880
Tilvejebringelse af rent drikkevand i Sudan	2.504.880
Læger Uden Grænser	12.334.858
Støtte til ernæringsprogrammer i Burundi	2.380.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Liberia	2.500.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i det østlige Congo	3.800.000
Støtte til humanitært hjælpearbejde i Chad	2.000.000
Støtte til udsendelse af nødhjælpspersonale	2.646.425
Tilbagebetalinger fra bevillinger givet tidligere år	(991.567)
Mellemfolkeligt Samvirke	1.963.597
Forsendelse af nødhjælpsartikler	2.000.000
Tilbagebetalinger fra bevillinger givet tidligere år	(36.403)
Mission Øst	8.298.169
Støtte til sundhedsindsatser i Afghanistan	2.310.579
Støtte til fødevarehjælp og genopbygning i Afghanistan	6.031.655
Tilbagebetalinger fra bevillinger givet tidligere år	(44.065)
Red Barnet	8.799.955
Støtte til rehabiliteringsaktiviteter i Irak	6.000.000
Støtte til rehabiliteringsaktiviteter i Angola	1.000.000
Støtte til uddannelsesprogrammer i det sydlige Sudan	2.500.000
Tilbagebetalinger fra bevillinger givet tidligere år	(700.045)
Tilbagebetalinger fra organisationer der ikke har modtaget nye bidrag i 2003	-327.530
Forbrug i alt d.kr.	276.652.324

Bilag 4: NGO'ernes bilaterale projektbistand i 2003 fordelt på lande (mio. kr.)

Bilag 5: Rammeorganisationers forbrug i 2003 og plantal 2004

• Overgangsbistand og andre projekter er i andre oversigter i denne beretning indregnet som enkeltprojekter.