Jagten på “terma aktier” – hvad enhver investor bør vide i 2025
Interessen for søgetermen “terma aktier” er steget markant det seneste år, efter at flere danske og internationale medier har sat spotlys på forsvars- og rumfartskoncernen Terma A/S. Googles trend-kurver viser tydelige spikes hver gang regeringen annoncerer nye milliardbevillinger til forsvar eller når NATO-topmøderne diskuterer øget europæisk kapacitet. På blogs og investorfora spørger private sparere dagligt, om man “snart kan få fingre i Terma-papirer”. Interessen er forståelig: forsvarsindustrien har outperformet det brede aktiemarked siden Ruslands invasion af Ukraine, og Terma er Danmarks suverænt største våbentech-virksomhed. Alligevel møder de nysgerrige en mur: der findes ingen offentlig kursliste, ingen ticker og ingen ISIN-kode for Terma.
Hvorfor kan man ikke bare købe Terma?
Forklaringen er enkel: Terma er stadig et unoteret selskab. Hoved- og majoritetsejeren er den 92-årige erhvervsdrivende fond Thomas B. Thrige-Fonden, der kontrollerer koncernen via holdingselskabet Thrige Holding A/S. Fonden blev oprindeligt stiftet i 1933 for at støtte dansk industri og holder fast i en langsigtet, værdibaseret ejermodel; dermed har Terma indtil videre været skærmet for de kvartalsvise resultatkrav, som følger med børsnotering. På Termas egen hjemmeside fremhæves det fortsat, at fonden “er og bliver” majoritetsaktionær – og at virksomhedens strategi planlægges i årtier snarere end kvartaler.
ATP-aftalen: et historisk brud med eneejerskabet
I juni 2024 skete der dog en strukturel nyhed, som fik mange til at gentage spørgsmålet om børsplaner. Danmarks største pensionskasse, ATP, købte en mindre aktiepost i Terma for et “encifret milliardbeløb” og fik samtidig en plads i bestyrelsen. Ifølge parterne skal kapitalindsprøjtningen hjælpe Terma med at fordoble omsætningen på blot tre år og finansiere en række opkøb i Europa. Selvom Thrige-Fonden fortsat ejer flertallet, er det første gang i virksomhedens 80-årige historie, at en ekstern minoritetspartner får indflydelse. Analytikere læser aftalen som et signal om, at Terma gør sig klar til større, måske børsrelaterede, manøvrer – om end ledelsen afviser konkrete IPO-timeframes.
Stærke regnskabstal nærede spekulationerne
Termas årsrapport for 2024/25 landede i maj 2025 med solide nøgletal: ordreindgangen sprang 49 % til 3,9 mia. kr., mens driftsresultatet (EBIT) voksede 37 % og omsætningen steg til 2,9 mia. kr. Ifølge den nye CEO, Henriette Hallberg Thygesen, skyldes fremgangen både stærk efterspørgsel på radarer og en succesfuld lancering af SCANTER Sphera-systemet til drone-detektion. Robust vækst kombineret med ATP-kapitalen giver Terma et finansielt fundament, der – i analytikernes optik – ville kunne bære en børsnotering, hvis ejerskabet ønskede det. Indtil videre insisterer bestyrelsesformand Carsten Dilling dog på, at Terma “kan rejse den nødvendige kapital uden børsen”.
Er en IPO realistisk?
Flere investeringsbanker har efter sigende sonderet terrænet, men både CEO Thygesen og Thrige-Fonden taler åbent om “langtidsinvestorer” snarere end “børsen for enhver pris”. Fonden har gennem årene prioriteret forsknings- og udviklingsbudgetter over udbytter og vil beholde disciplinen, hedder det. Samtidig har den seneste bølge af ESG-kritik rettet mod våbenindustrien – blandt andet protester mod Termas leverancer til konfliktzoner – mindsket appetitten på en bred publikumsnotering. Diskussionen blev særligt intens i oktober 2024, da NGO’er kritiserede ATP-aftalen for at finansiere eksport af komponenter til israelske F-35-fly.
Pas på misinformation om “Nasdaq-handlen”
Når man googler “terma aktier”, dukker der stadig hjemmesider op, der hævder, at aktien handles på Nasdaq Copenhagen og udlodder udbytte. En af de mest citerede sider indrømmer i en lille disclaimer at være “glade amatører og robotter”. Det er ren fake news: hverken Nasdaq eller andre regulerede børser lister Terma, og der findes ingen offentlig kursgraf. Hvis man støder på en “Terma-kurs” online, er det typisk en blog, der forsøger at sælge links til udenlandske handelsplatforme. Brugernes bedste forsvar er kildekritik – tjek altid direkte hos Terma eller Finanstilsynet, når emnet er unoterede aktier.
Hvordan får man så eksponering?
Vil man alligevel investere i dansk eller europæisk forsvarsteknologi, peger porteføljeforvaltere på to veje: (1) køb af internationale giganter som Lockheed Martin, Thales eller BAE Systems, eller (2) ETF’er målrettet “defence & aerospace”, hvor Terma kan indgå som underleverandør i værdikæden, uden at man ejer virksomheden direkte. Alternativt kan man følge Termas partnerkæde – eksempelvis radarkontrakter med Lockheed eller Northrop – og investere dér. Skulle Terma en dag gå på børsen, vil processen kræve prospektgodkendelse, due diligence og typisk et tre-cifret millionhonorar til rådgivere; det vil ikke ske natten over, og man vil få masser af varsler i markedet.
Konklusion: følg fakta, ikke hype
Foreløbig er “terma aktier” stadig et hypotetisk begreb for privatinvestorer. Virksomheden leverer stærke resultater, har fået ATP som strategisk minoritetsaktionær og rider på en global oprustning, men den er fortsat kontrolleret af en erhvervsdrivende fond, der prioriterer langsigtet ejerskab. Vil du holde øje med en eventuel børsnotering, skal du følge Thrige-Fonden, ATP og Termas egne pressemeddelelser – ikke uautoriserede kursgrafer på tvivlsomme blogs. Indtil den dag kommer, må investorer nøjes med at sætte Terma øverst på “IPO-watch-listen” og finde deres forsvarseksponering andre steder.
